Du skal have Flash installeret, for at se denne del af siden.
Tryghed
Lilje-huset A/S tilbyder tryghed i dit byggeri og følgende forhold vil vi særligt fremhæve:
Erfaring, seriøsitet og professionalisme
3500 Lilje-huse på 40 år taler sit eget sprog. Vi har herigennem opnået en usædvanlig stor erfaring og ekspertise i opførelse af fritidshuse. Vi arbejder seriøst og professionelt med opgaven fra start til slut. Din sikkerhed for et velgennemført byggeri.
En solid virksomhed
Vi er selv meget stolte af, at være en af de få i byggebranchen, som har opnået den højeste kreditværdighed AAA. I 2010 tildelte Soliditet A/S kun den maksimale AAA-rating til 4,3 % af alle danske regnskabspligtige selskaber, svarende til kun 7.732 ud af ca. 180.000 selskaber.
Download kreditvurdering fra Soliditet A/S
Fra Experian (KOB - Købmandsstandens oplysnings bureau og RKI) har vi desuden opnået vurderingen ”bedste kreditværdighed”.
Download kreditvurdering fra Experian
Således kan du være helt sikker på, at vi magter gennemførelsen af dit byggeri og ikke mindst serviceringen i årene derefter.
Fordelagtige betalingsbetingelser
Kampagne
Tryghed i valget af byggepartner er netop nu vigtigere end nogensinde. Derfor har vi ændret vores betalingsbetingelser, så du først betaler ved husets aflevering. Læs mere
Kampagnen gælder kun nøgleklare byggerier. Læs mere under Leveringsbetingelser for betalingsbetingelser ved Medbyg og SuperMedbyg.
10 års mangelsansvar / 2 års garanti
Vi hæfter i op til 10 år for skjulte mangler ved byggeriet jf. forældelseslovens bestemmelser. I de første 2 år yder vi desuden 100 % garanti på alle arbejder og leverancer og med fri service i perioden.
Læs mere under Leveringsbetingelser
Levering til tiden
Ved indgåelse af aftale fastlægges seneste dato for byggeriets aflevering – denne overholder vi altid.
Som sikkerhed herfor betaler vi ved overskridelse af den fastsatte frist dagbøder med kr. 1.000 pr. arbejdsdag til endelige aflevering finder sted. Bestemmelsen gælder dog ikke almindelige force majeure bestemmelser samt andre forhold som ligger udenfor vores indflydelse.
Entrepriseforsikring (all-risk)
Ved køb af et Lilje-hus skal du ikke tænke på at tegne de rigtige forsikringer under byggeriet. Entrepriseforsikring (all-risk) uden selvrisiko er inkluderet i prisen. Ligeledes tegner vi brandforsikring frem til byggeriets aflevering.